Instrumenterne

Es-Cornetten er som navnet angiver stemt i tonearten Es og er altså stemt i en anden toneart end hovedparten af instrumenterne i et Brass-band. Althornet er også stemt i Es og der findes tubaer i denne stemning. Instrumentet er det mindste instrument i orkestret og klinger højere end kornetten.

Es-cornetten er nært beslægtet med kornetten men er kortere og har en lysere klang. Instrumentet benævnes også piccolo som henviser til instrumentets evne til at formidle signaler der lægger sig over de øvrige instrumenter.

Instrumentet blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet. Es-cornetten er også meget anvendt i militærmusikken.

Cornetten er stemt i tonearten B og er et af de mindste instrumenter i orkestret. Cornetten har den melodiførende stemme i et Brass-Band.

Kornetten er nært beslægtet med trompeten men er kortere og har en blødere klang. Instrumentets klang er ikke så lys som trompeten men til gengæld er cornetten melodisk-rytmisk mere letbevægelig.

Cornetten er også meget anvendt i jazz- og militærmusikken.
I nodeskriften behandles kornetten som transponerende instrument. sopranlæbeblæseinstrument af messing med konisk boring, der fremkom i Frankrig ca. 1830 som et ventilsopranhorn.

Flügelhorn - (it. fliconno), det samme som buglehorn (signalhorn). Stammer fra østrigsk militærmusik og har samme toneleje som kornetten og trompeten.

Instrumentet er nært beslægtet med kornetten men har en kraftigere udvidelse af røret og shallstykket hvilket gør at klangen er blødere end kornettens.

Instrumentet anvendes meget i militærorkestre og andre blæseorkestre.

Instrumentets stemning er B.

Althorn - instrumentet er stemt i Es og er mindre en en baryton.

Et althorn som anvendes i brass-bands er udformet på samme måde som baryton, eufonium og tuba. Schallstykke og boring er som regel konisk udformet. Instrumentet har et dybt mundstykke og er normalt udført med 3 ventiler.

Instrumentets klang ligger i mellemlejet og udfylder klangmæssigt området mellem de mindste tenorinstumenter og kornet / flügelhorn.

Instrumentet anvendes meget i militærorkestre og andre blæseorkestre og er stemt i Es og kaldes derfor også et Es-horn. Althornet er et transponerende instrument.

Tubaen er det største instrument i et Brass-Band og lægger med sin dybe klang fundamentet i orkestret. Tubaen kan have forskellige stemninger, B - C - F - G og Es men B er den mest almindelige i et Brass-Band.

Wagner tubaen er forløberen for nutidens tuba. Denne tuba var en variant baseret på Fransk Horn og blev opfundet af Richard Wagner til brug i hans Ring-opera.
Instrumentet blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet og blev oprindelig udviklet fra Ophikleiden som var et messinginstrument med tonehuller og klapper der blev brugt før bastubaen erstattede denne i midten af 1800 tallet.

Instrumentet anvendes også i klassisk musik og i militærorkestre.

Baryton - en lidt mindre udgave af en Euphonium og som deraf følger, en lidt lysere klang.

En baryton er som nævnt nært beslægtet med en eufonium, men er lidt mindre. Schallstykke og boring er lidt mindre og rørsystemet er som regel cylindrisk udformet, hvorimod rørsystemet på en eufonium er mere konisk. Instrumentet er normalt udført med 3 ventiler.

Instrumentet anvendes meget i militærorkestre og andre blæseorkestre.

Instrumentet findes i flere forskellige stemninger, men den mest almindelige stemning er B.

Trombonen eller også populært kaldet trækbaunen er stemt i tonearten B og er det eneste instrument i et Brass-Band der ikke har ventiler.

Trombonens lyd er ikke til at tage fejl af og er kendt af de fleste. I et Brass-Band er der gerne 4 tromboner som udgør en vigtig del af orkestret. Trombonen er på grund af trækket meget bevægelig melodisk-rytmisk.

Instrumentet blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet. Trombonen er også meget anvendt i jazz- og militærmusikken.

Euphonium (Eufonium) - tubaform i mellemlejet, også benævnt barytonhorn eller tenortuba.

En eufonium er som nævnt nært beslægtet med tubaen, men er mindre. Den anvendes ofte som soloinstument i et Brass-band.

Instrumentet blev opfundet i midten af 1800-tallet og anvendes meget i militærorkestre og andre blæseorkestre.

Instrumentet findes i flere forskellige stemninger, men den mest almindelige stemning er B.

Slagtøjet er et vigtigt fundament for et Brass-Band og er en sammenfattende benævnelse for de slaginstrumenter der indgår slagtøjsgruppen. Som oftest anvendes instrumenter uden bestemt tonehøjde, som f.eks. tromme, bækken, tamburin, tam-tam, triangel og kastagnetter. I slagtøjsgruppen kan der også indgå instrumenter med en bestemt tonehøjde, f. eks. pauker og klokkespil.

Slaginstrumenter anvendes også i symfoni- og operaorkestre. I Wienerklassikken bestod disse som regel kun af et par pauker, men udvidedes løbende i løbet af 1800 tallet med trommer, bækken, tam-tam, triangel og klokkespil. I 1900 tallet er slagtøjet, i forbindelse med at rytmen fremhæves mere og mere, blevet en stadig vigtigere del af symfoniorkestret, og i 1950' ernes og 60' ernes musik, hvor det klanglige element er kommet i centrum, er det undertiden det dominerende indslag.

Slagtøjet anvendes naturligvis også i jazzmusikken og i militærmusikken og er uundværlig i rock- og popmusikken.